Dengang vi var bønder

Livet var hårdt. Og kort. Op til 90 procent af befolkningen levede af og med jorden, og for en fæstebonde var året delt op i helt faste rutiner og ritualer. Dikteret af naturen og herremanden.

Den danske revolution. Det kalder man de forandringer, der indtræffer i sidste halvdel af 1700 tallet. Her bliver bønderne sat fri, sat i skole og sat uden for det ældgamle landsbyfælleskab. Landbrugsreformerne ændrer Danmark radikalt.

Heden er eksotisk og skræmmende. Og meget udansk. Men faktisk er 18 procent af Danmark dækket af hede og moser i 1780. Jorden er så ufrugtbar, at hedebønderne må leve af lyngen, bierne og husdyrene.

Bonden bliver landmand i 1800 tallet. Han og fruen kommer på højskole og læser bøger og aviser. De er jævnligt i købstaden for at købe alle de nye varer. Landmændene skaber Foreningsdanmark og organiserer sig i andelsbevægelsen.

Sult, kummerformer, tidlig død. Ikke alle på landet nyder godt af udviklingen i sidste halvdel af 1800 tallet. Faktisk opstår der et decideret landproletariat, hvor titusinder af familier hutler sig gennem tilværelsen - uden egen jord og dyr.

Der er så yndigt ude på landet. I hvert fald indtil landbruget bliver mekaniseret og effektiviseret. Op til 1950erne er det stadig almindeligt med mange generationer under samme tag på den firlængede bondegård.